Udstilling:
Lægehuset CENTRUM, Kolding: MALERIER og ARTMONEY.
ARTMONEY fælles udstilling i Galleri Lolland 26. 11 2022 - 07. 01. 2023.
Ring gerne til mig på tlf.: 23247766 eller skriv til mig: hckkl@mail.tele.dk
Se også gerne mine billeder på Fuglesøvej 46, 6500 Vojens.
Kære gæst!
Velkommen til min hjemmeside.
Her i menuen finder du flere gallerier med MALERIER og med ARTMONEY.
Her er min GALLERIDAGBOG, - og du kan læse min blog, "PALETTEN", hvor jeg skriver om det, der optager mig.
Der er også en side med JUL
Der er en GÆSTEBOG - og der er min BUTIK, hvor jeg har små og store malerier + artmoney til salg.
Venlig hilsen, Kirsten Kjær Larsen.
24-03-2022
PALETTEN d. 24. marts 2022
ARTMONEY fejrer 25 års jubilæum i 2022.
25 år er det siden, Lars Christian Kræmmer fik den gode ide at lave sine egne pengesedler, - kunstpengsedler, ARTMONEY.
Det specielle ved en pengeseddel er, at den er unik.
Kunstpengesedlen, Artmoney, som så dagens lys i 1997, fik størrelsen 12x18 cm. Værdien er 200 kroner.
Forsiden af pengesedlen prydes af et lille kunstværk, og bagpå kan man læse produktionsår og serienummer, kunstnerens fulde navn og autograf + hjemland, ARTMONEY-hjemmesiden: www.artmoney.org – og evt. titel på værket.
Mht. materialet, artmoney laves af, er det helt frit: Papir, pap, træ, stof, lærred, glas, keramik…. – alt er tilladt.
Det at kreere ARTMONEY er blevet et verdensomspændende ”WORLDWIDE” koncept med deltagende kunstnere fra 20 lande.
Jeg kom på listen af artmoneykunstnere i 2009. Det var ikke svært at blive optaget. 3 artmoney skulle man sende ind, og så var man artmoneykunstner.
Jeg deltog i et kursus, hvor vi fik udleveret et stykke masonit på 12x18 cm, som vi kunne gå i gang med. Emnet var frit. Jeg tror, mine første artmoney var glade blomster.
Min første artmoneyudstilling var i 2012 på Limfjordsmuseet i Doverodde, Thy. 10 års jubilæum i år for mig! 😊
I store rum var sortmalede stiger - lavet til formålet - placeret side om side hver med plads til 10 artmoney . Hver kunstner deltog med 20 artmoney.
Artmoney-opfinder, Lars Christian Kræmmer, åbnede på levende og spændende vis udstillingen med fortællingen om sin ide - og tilblivelsen af de små kunst-pengestykker - og hvordan man kunne bruge dem. For - jo, rundt om findes firmaer og forretninger, der tager mod artmoney - som delvis betaling. 😊
Da udstillingen på Limfjordscenteret var slut, fik deltagerne foræret deres 2 udstillingsstiger. Jeg har haft stor fornøjelse af mine - har brugt dem til udstilling flere gange.
Udstillinger i det store udland, Artmoney WorldWide har jeg deltaget i tre gange:
I 2013 var mine små billeder i New York, - i 2014 gik turen til Berlin. ”FIRST WE TAKE MANHATTAN - THEN WE TAKE BERLIN”, stod der i det lille grønne katalog med målene 12x18 cm., og indeholdende ét artmoney-billede + fortællende tekst om hver deltager. Sådan et katalog blev lavet til hver Artmoney Worldwide. I 2017 gik turen til Færøerne. Her havde jeg også 10 artmoney med. I jubilæumsåret 2022 går turen til Paris nu i april.
Artmoney Worldwide styres på allerbedste vis af initiativtagere og tovholdere, de to kreative ildsjæle, Anne-Mette Lehrskov-Schmidt og Karen Sennefelder, som også var arrangører af udstillingen i Thy i 2012 - og naturligvis er med, hvor det foregår, i år altså i Paris.
Jeg deltager ikke i Artmoney Worldwide i år, men jeg er med, når Copenhagen Art Space, Docken Nordhavn løber af stablen d. 15. - 17.april 2022.
Mine deltagende artmoney her er en skøn blanding af små børn, unge piger, glade katte - og det sunde. 😊
Seneste kommentarer
27.05 | 09:13
Hej Kirsten. Sikke festlige , farverige billeder.! Jeg ville ringe dig op , men dit gamle nummer duede ikke. Send mig dit nye. Ville høre om du fik min jubilæums mail, men du har nok så travlt,
04.08 | 08:30
Tak for sidst. Tambours Have i selskab med dig og Ingrid var en aldeles dejlig oplevelse. Kh Ellen Margrethe
23.03 | 21:28
Jeg har brug for et stører billede mindst 70x 100cm.. Har du nogen i denne str. Gerne noget landskab/ vand i blålige farver.
10.03 | 16:10
Kære Else Schjødt Koch! Mange tak for de pæne ord om mit billede Pebermix! Jeg er glad - og stolt over, at man har valgt netop det til udstillingsplakaten. Venlig hilsen, Kirsten Kjær Larsen