Udstilling:
Lægehuset CENTRUM, Kolding: MALERIER og ARTMONEY.
ARTMONEY fælles udstilling i Galleri Lolland 26. 11 2022 - 07. 01. 2023.
Ring gerne til mig på tlf.: 23247766 eller skriv til mig: hckkl@mail.tele.dk
Se også gerne mine billeder på Fuglesøvej 46, 6500 Vojens.
Kære gæst!
Velkommen til min hjemmeside.
Her i menuen finder du flere gallerier med MALERIER og med ARTMONEY.
Her er min GALLERIDAGBOG, - og du kan læse min blog, "PALETTEN", hvor jeg skriver om det, der optager mig.
Der er også en side med JUL
Der er en GÆSTEBOG - og der er min BUTIK, hvor jeg har små og store malerier + artmoney til salg.
Venlig hilsen, Kirsten Kjær Larsen.
02-08-2018
Paletten d. 2. august 2018.
TAMBOURS HAVE ved Varde – vi var der en varm sommerdag den sidste dag i juli 2018, 3 veninder, - i skræddermester Gerhard Tambours paradishave.
Ideen til en have der ude på heden fik Tambour i 1939, og han byggede videre på ideerne resten af sit liv. Tambour døde i 1978. Haven er nu under Varde kommune.
Vi kom kørende fra 3 hjørner af Sønderjylland – og mødtes i Ribe, hvor vi i en skøn gårdhave ved Quedensgård nød cafeens lækre brunch. Efter et par timer med det gode måltid og med hyggelig snak, fortsatte vi i én bil nordpå.
Med ruten løst skitseret - og - nær målet - gps’en sat til – nåede vi ad en lang grusvej frem til Tambours Have. Lige ned til Karlsgårde Sø ligger den.
Førsteindtrykket var indbydende: Store krukker fyldt med blomster - og kønne bede langs huset, - FRODIGHED udstrålede det - netop i denne sommer, hvor det grønne i danske haver er tørt og trist at skue.
Vi fik billet - billigt var det at få adgang til Tambours herligheder. Et lille kort over haven kunne guide os rundt.
Orangeriet – stort og flot: Træer og beplantning i lerkrukker, blomster i bede – borde med læsestof, bænke og små, sorte cafebordssæt til fri afbenyttelse. Det var orangeriet, der var årsag til, at vi fra Sønderjylland havde fundet frem til denne have. Jeg havde - i en brochure, der reklamerede med drivhuse og orangerier - læst om orangeriet i Tambours Have. Nu var vi der.
Store grønne plæner, smukke rosenbede; én af os, - ikke jeg - er rosenkender - og kan navnene på de små skønheder. Spændende, særprægede planter og træer overalt, vandløb, små søer, broer, - rislen af vand.
I den japanske have fører en bro over til en lille romantisk pavillon med bord og stole; den ventede lige på os. Her betages man af alt det paradisisk smukke, stille sidder man, suger indtryk til sig – og udveksler tanker.
En fint og systematisk indrettet medicinhave med planter mod alskens dårligdom. Planter med samme helbredende virkning samlet for sig i store bede. Vejbred! - Hvem tænker på, at den kan være medicin for luftvejslidelser? Én plante skilte sig ud ved at rage op over alle med et væld af små, nærmest gammelrosa blomster i toppen. Den var dobbelt så høj som os små mennesker. Hjortetrøst hedder den - og den skulle bl.a. virke ved at være vanddrivende!
En venlig, kvindelig gartner gik roligt rundt og lugede i rosenbedet. Mange flere må være ansat, for det, som alle haveejere slås med, ukrudt, var der intet af - nogen steder. Velholdt og fint var der i den store have.
Vi rundede besøget af med kaffe/te og en skøn æblekage med cremefraiche, - en lige så billig fornøjelse som billetten til havens herligheder, og her rykkede vi over i orangeriet, - der kom nemlig på det tidspunkt en regnbyge!
Overalt, hvor vi kom, så vi skønhed, en overflod af frodighed og farver. - Og det er billedet for mit indre blik nu bagefter.
Vi kørte tilbage til Ribe, hvor de 2 biler ventede, og efter ”Tak-for-en-dejlig-dag-knus” kørte vi hjemad i hver vores retning.
Jeg ved, hvor der findes en have så skøn:
TAMBOURS HAVE - var det Varde? Ja, det var det!
Seneste kommentarer
27.05 | 09:13
Hej Kirsten. Sikke festlige , farverige billeder.! Jeg ville ringe dig op , men dit gamle nummer duede ikke. Send mig dit nye. Ville høre om du fik min jubilæums mail, men du har nok så travlt,
04.08 | 08:30
Tak for sidst. Tambours Have i selskab med dig og Ingrid var en aldeles dejlig oplevelse. Kh Ellen Margrethe
23.03 | 21:28
Jeg har brug for et stører billede mindst 70x 100cm.. Har du nogen i denne str. Gerne noget landskab/ vand i blålige farver.
10.03 | 16:10
Kære Else Schjødt Koch! Mange tak for de pæne ord om mit billede Pebermix! Jeg er glad - og stolt over, at man har valgt netop det til udstillingsplakaten. Venlig hilsen, Kirsten Kjær Larsen