Udstilling:
Lægehuset CENTRUM, Kolding: MALERIER og ARTMONEY.
ARTMONEY fælles udstilling i Galleri Lolland 26. 11 2022 - 07. 01. 2023.
Ring gerne til mig på tlf.: 23247766 eller skriv til mig: hckkl@mail.tele.dk
Se også gerne mine billeder på Fuglesøvej 46, 6500 Vojens.
Kære gæst!
Velkommen til min hjemmeside.
Her i menuen finder du flere gallerier med MALERIER og med ARTMONEY.
Her er min GALLERIDAGBOG, - og du kan læse min blog, "PALETTEN", hvor jeg skriver om det, der optager mig.
Der er også en side med JUL
Der er en GÆSTEBOG - og der er min BUTIK, hvor jeg har små og store malerier + artmoney til salg.
Venlig hilsen, Kirsten Kjær Larsen.
29-04-2018
Historien om en melodi.
Kapitel 2.
I marts i år, 2018, læste jeg tilfældigt, at DRP2 havde udskrevet en konkurrence. Det drejede sig om at lave en ny fødselsdagssang på dansk – for voksne især, men gerne for alle.
Sådan en ide falder jeg jo for.
Og jeg kom i tanker om Vojensvisen. Den melodi kunne vist fint bruges til en fødselsdagssang.
Som tænkt - så gjort: Jeg skrev en TILLYKKE-sang på 2 vers + et ekstra vers for sjov -med udenlandsk til lykke. Jeg satte endvidere et par små vignetter på.
Her er fest - og mylder
gaver, lys og flag.
Lille Mette* fylder,
fejrer fødselsdag.
Her er glæde om bord, -
gæsteflokken er stor, -
og her er sang fra dagens fødselsdagskor.
Vi vil ønske dig blot -
nu i stort og i småt, -
at du må ha’ det rigtig godt.
* for So-fi-e ../Annelise ../det er Niels, der.. (passes til efter stavelserne i navnet)
Kaffe, chokolade,
boller, kagemand -
alle synger glade -
og så højt, vi kan:
Stort TILLYKKE til dig, -
fødselsdag eller ej, -
vi ønsker fest og farver med på din vej.
Og igen si’r vi blot:
Nu i stort og i småt -
må du så ha det rigtig godt!
Og et ekstra vers – mest for sjov:
Fødselsdags-TILLYKKE –
Ikke kun på dansk, -
sammen vil vi brygge
ét på udenlandsk:
Happy birthday to you!
So ein Schatz bist ja du!
There will be cake – and lots of love just for you!
Viele Grüsse für dich!
Tu es tres magnifique!
Mit prosit! - alle freuen sich.
Denne gang var det ikke nok at sende noder og tekst. Der skulle lyd på.
Her allierede jeg mig med min søn og svigerdatter, Niels & Mette, som med piano og vocal indspillede min lille sang så fint.
Det hele nåede jeg at få færdigt og sendt inden deadline.
I går kom en venlig mail fra DRP2. Der havde været flere end 700 forslag til en fødselsdagssang på dansk for voksne. Der skulle udvælges 5, som senere skulle til afstemning i radioen.
Min fødselsdagssang var ikke én af de 5.
YOU CAN’T WIN THEM ALL!
Seneste kommentarer
27.05 | 09:13
Hej Kirsten. Sikke festlige , farverige billeder.! Jeg ville ringe dig op , men dit gamle nummer duede ikke. Send mig dit nye. Ville høre om du fik min jubilæums mail, men du har nok så travlt,
04.08 | 08:30
Tak for sidst. Tambours Have i selskab med dig og Ingrid var en aldeles dejlig oplevelse. Kh Ellen Margrethe
23.03 | 21:28
Jeg har brug for et stører billede mindst 70x 100cm.. Har du nogen i denne str. Gerne noget landskab/ vand i blålige farver.
10.03 | 16:10
Kære Else Schjødt Koch! Mange tak for de pæne ord om mit billede Pebermix! Jeg er glad - og stolt over, at man har valgt netop det til udstillingsplakaten. Venlig hilsen, Kirsten Kjær Larsen