18-01-2017

NYTÅRSFORSÆTTER 2

PALETTEN

NYTÅRSFORSÆTTER 2

Halvdelen af januar er gået. Det var d. 2. januar, jeg skrev om nytårsforsætter. Vægten havde ladet mig forstå, at det var en god ide med de nytårsforsætter!

Hårdt lagde jeg ud med en rask gåtur på 9.5 km. Det var godt for - mentalt - at komme i den rigtige stemning! Godt for – AT VILLE.

Det, det handler om, er kalorier, - indtag og forbrænding. Der skal bare forbrændes flere kalorier, end der indtages! Enkelt lyder det!

Uanset om man ligger, sidder, står eller går, uanset hvad man foretager sig, forbrænder man kalorier. Der er selvfølgelig forskel på, om man sidder ved computeren og skriver, om man  støvsuger, eller om man hugger brænde. Hvis man går en rask tur på en time, forbrænder man ca. 350 kalorier, ikke specielt mange!

Vi er to i husstanden. Hvis vi har et dagligt kaloriebehov på henholdsvis 2400 og 2000 kalorier, skal vi sørge for, at vores indtag er lavere, hvis tallene på vægten skal flytte sig. Og vi skal jo ikke spise lige meget!

Altså er vi meget opmærksomme på, hvad vi spiser - og hvor meget, og vi får så vidt muligt en rask gåtur lagt ind i dagsprogrammet.

Morgenmaden, vi spiser, består af frugt,  - og for tiden - af ½ bolle med ost,  + en bagatel marmelade, ½ bolle med honning - ingen smør - kaffe til. Vi starter med en kop vand. Morgenmåltidet giver ca. 400 kalorier. Der skal gås en god, rask tur for at forbrænde dem!

Dagens hovedmåltid forsøger vi at gøre indbydende og lækkert med alt det supersunde, som i øvrigt er farverigt og smukt og smager rigtig godt. Vandet, vi drikker til maden, hælder vi på rødvinsglas! I ét lille glas rødvin er der 90 kalorier!

De første fjorten dage er gået, og vægten har flyttet sig. Så vi fortsætter fortrøstningsfulde.

Seneste kommentarer

27.05 | 09:13

Hej Kirsten. Sikke festlige , farverige billeder.! Jeg ville ringe dig op , men dit gamle nummer duede ikke. Send mig dit nye. Ville høre om du fik min jubilæums mail, men du har nok så travlt,

04.08 | 08:30

Tak for sidst. Tambours Have i selskab med dig og Ingrid var en aldeles dejlig oplevelse. Kh Ellen Margrethe

23.03 | 21:28

Jeg har brug for et stører billede mindst 70x 100cm.. Har du nogen i denne str. Gerne noget landskab/ vand i blålige farver.

10.03 | 16:10

Kære Else Schjødt Koch! Mange tak for de pæne ord om mit billede Pebermix! Jeg er glad - og stolt over, at man har valgt netop det til udstillingsplakaten. Venlig hilsen, Kirsten Kjær Larsen

Del siden