24-10-2016

Nåleøjet.

Når man sender billeder på udstilling, er man spændt på projektet.

Man glæder sig over, at et publikum vil se billerne, vil studere dem - og vurdere dem. Man bliver glad for - og samler på de venlige og gode kommentarer, man får, mens man selv er til stede. Hvem ved, om én vil synes så godt om et billede, at hun eller han gerne vil eje det!? Alt sammen gør det glad!

Når man sender billeder til en censureret udstilling, er man spændt på projektet - på en lidt anden måde.

Man har sendt 5 billeder ind - billeder, man selv syntes, kunne have en chance for at være med på vognen. Mine indsendte billeder er alle malet i samme stil, - nærbilleder af

1. Pebermix, 2. Olivenmix, 3. Meloner, 4. Lime og 5. Tomater.

Man afleverer billederne den ene dag, - man ved, at de vil blive vurderet, censureret  - og accepteret eller kasseret de næste par dage. Og så venter man spændt  ved e-mail-indbakken næste dag på, at beskeden, dommen skal tikke ind. Har nogen af mine billeder fundet nåde for dommernes strenge øjne? Eller er slet ingen sluppet igennem nåleøjet?

2 billeder fik jeg med. 1. og 2. ! Hurra! 

VADEHAVETS CENSUREREDE UDSTILLING 29. OKT. - 20. NOV. 2016.

Skærbæk Kursus- og Fritidscenter

Ferniseringen lørdag d. 29. okt. kl. 14 åbnes af kulturministeren.

Jeg glæder mig - og er spændt på at se mine 2 billeder udstillet sammen med alle de andre, der slap igennem nåleøjet.

Seneste kommentarer

27.05 | 09:13

Hej Kirsten. Sikke festlige , farverige billeder.! Jeg ville ringe dig op , men dit gamle nummer duede ikke. Send mig dit nye. Ville høre om du fik min jubilæums mail, men du har nok så travlt,

04.08 | 08:30

Tak for sidst. Tambours Have i selskab med dig og Ingrid var en aldeles dejlig oplevelse. Kh Ellen Margrethe

23.03 | 21:28

Jeg har brug for et stører billede mindst 70x 100cm.. Har du nogen i denne str. Gerne noget landskab/ vand i blålige farver.

10.03 | 16:10

Kære Else Schjødt Koch! Mange tak for de pæne ord om mit billede Pebermix! Jeg er glad - og stolt over, at man har valgt netop det til udstillingsplakaten. Venlig hilsen, Kirsten Kjær Larsen

Del siden